Hvornår flager man med vimpel få svaret her
Kender du reglerne for, hvilket flag du skal bruge i flagstangen? Ved du, hvornår du må hejse flaget, og hvornår du skal bruge en vimpel? Der er mange regler at holde styr på, når det kommer til flagstænger. Selvom mange danskere har flagstænger stående i haven, er der alligevel mange, der ikke kender reglerne. Derfor kan du blive klogere på dem her.
Hvornår hejser man flaget?
I Danmark har vi ikke en egentlig flaglov. Ved flagning i din egen private have er det i princippet op til dig selv at bestemme, hvornår du vil flage, og med hvilket flag du vil flage. Så længe det er et dansk flag, kan du enten flage med vimpel eller traditionelt flag. Der er dog alligevel nogle gamle traditioner og gode skikke for flagning – også i private haver.
Én af dem er, at du ikke bør have dit traditionelle Dannebrogsflag til at hænge i flagstangen hele året rundt. Ifølge de gamle skikke må du først hejse Dannebrog, når klokken har slået 8 om morgenen, og i vintertiden skal du vente, til solen er stået op.
Flaget skal tages ned igen senest ved solnedgang uanset årstiden. Vælger du at flage efter mørkets frembrud, kaldes det at flage for Fanden.
Husk desuden, at det er god skik, at flaget ikke rører jorden, hverken når du hejser det, eller når du tager det ned igen. Det gælder også for din vimpel.
Hvornår bruger man en vimpel i flagstangen?
De fleste vælger at have en vimpel i deres flagstang, når der ikke er nogen særlig anledning til at flage med Dannebrogsflaget. Når det kommer til vimpler, er der ikke nogen regler eller restriktioner for, hvornår eller hvor længe flaget må være hejst i flagstangen. Du kan med andre ord flage med din vimpel, præcis når det passer dig. De fleste vælger at have den hængende hele døgnet rundt. Netop af denne grund kan vimplen også blive slidt med årene.
Er det blevet tid til at investere i en ny vimpel, eller har du for nyligt anskaffet dig en ny flagstang, kan du kigge forbi Fyns Flagstang Industri og se deres udvalg af både vimpler og traditionelle Dannebrogsflag. De forhandler også flagstænger og tilbehør, så har du ikke købt den endnu, kan du købe den hos en flagstang enten med eller uden montering.
De tilbyder også at nedtage din gamle flagstang, hvis du har sådan en.