Syn og krop
Oplever du nogle gange, at øjnene skal anstrenge sig for at følge med på skærmen, eller er teksten på emballagen pludselig blevet noget så lille? Synet ændrer sig hele livet, og med alderen vil man særligt opleve forandringer.
Et svækket syn kan hjælpes på vej, såfremt du sørger for at få øjnene tjekket. Faktisk kan du gøre flere ting, dit syn kan drage nytte af.
Hvil øjnene
Skærmlys fra computer og telefon kan give trætte og tørre øjne. Hvil øjnene ved at tage korte pauser, hvor blikket kan få lov at vandre i rummet. Styrk øjnene ved både at holde fokus på noget ganske langt væk og noget tæt på. Samtidig kan pausen lufte tankerne, og forhåbentlig sidder du tilbage med et lettere hoved og et par øjne, der ikke længere er trætte eller tørre.
Hvis du oplever, at øjnene er meget generede ofte, er det også en god idé at få dem tjekket hos en optiker. Måske trænger du til briller eller til at ændre styrken i dine nuværende. Det er altid godt at være opmærksom på, om noget ændrer sig markant ved dit syn eller ved dine øjne. Med alderen vil synet ændre sig, og derfor kan regelmæssige undersøgelser af øjnene være en effektiv måde at sikre sig, at forandringerne ikke er farlige.
Ikke desto mindre er det vigtigt, at øjnene er beskyttede. Solbriller med UV-filter beskytter øjnene mod den skadelige stråling fra solen
Aktiv krop
Trætte øjne er også en god undskyldning for at komme væk fra skærmen og ud i naturen. Få kroppen i gang, sæt i rend hen over marken eller tag en rask vandretur rundt i den danske natur. Et pusterum for både hoved og sind hjælper på humøret og er rent guf for kroppen!
Og hvis vejret svigter, kan du i stedet finde det smarte træningstøj, folde yogamåtten ud og lave nogle øvelser på gulvet.